FAQ

Hvordan foregår det første gang jeg kommer på Psykologcentret Trekanten?

Mange er lidt nervøse før den første samtale, og det kan være svært at vide, hvad man kan forvente, hvis det er første gang man er hos en psykolog. Det er helt normalt.

Når du kommer til Vester Voldgade 111, skal du ringe på dørklokken og oplyse, at du skal til en samtale hos Psykologcentret Trekanten. Herefter kan du tage trappe eller elevator op på 3 sal, hvor du finder vores lyse kontorer.  Du skal ikke henvende dig i en reception, men blot tage plads i vores venteværelse lige hvor du kommer ind. Her vil du blive mødt af den psykolog, du har en aftale med. 

 

Er alle psykologer på Psykologcentret Trekanten autoriserede?

Alle psykologer på Psykologcentret Trekanten er universitetsuddannede og autoriserede af Dansk Psykolognævn. Alle har desuden relevant efteruddannelse og mange års erhvervserfaring. Dette sikrer et højt fagligt niveau og kompetent psykologbehandling.

 

Har psykologer tavshedspligt?

Alle psykologer er underlagt Psykologforeningens retningslinjer for tavshedspligt. Dette vil sige, at ingen oplysninger bliver delt med andre med mindre der gives samtykke til dette. 

På Psykologcentret Trekanten går vi meget op i fortrolighed og god etik, og alle henvendelser såvel telefoniske, elektroniske eller personlige håndteres i fuld fortrolighed og diskretion. Vi registrerer ikke CPR-numre (med mindre forløbet betales af andre instanser, hvor der kan gælde andre regler). 

Vi lever naturligvis også op til kravene i den nye persondatalovgivning GDPR.

 

Vester Voldgade 111. 3.

1552 København V.


Kontakt med os på hverdage

mellem kl. 9.00 – 15.00

 

Telefon: 33 91 40 41

Mail: info@trekanten.dk

SITEMAP